Bootcamp !

Giv mig lige lov til at fortælle min historie. Hvem ved, måske den kan bruges til noget.
Jeg hedder Lars og er 59 år. Gift med verdens dejligste kone. 4 voksne dejlige børn. Godt job som jeg er glad for. Bil. Hus og have. Så egentlig skulle jeg jo være glad og tilfreds. Men, jeg ved ikke rigtig. Men jeg var
holdt op med at kigge på ham der i spejlet ude på badeværelset om morgenen. Jeg brød mig ikke rigtig om synet af…. Ja, forfald. Men det var alt jeg gjorde.
Så en dag da min kone spurgte (for hundredesyttenende gang!) om jeg ikke ville med op i Helsinge Fitness og lave bare et eller andet, mens hun var til zumba. Så gik jeg med.

Jeg begyndte da også at gå til spinning. Og nogle gange to gange om ugen!
Men… Han var der stadig. Ham der ude på badeværelset.

Og endnu en gang kom min bedre halvdel med et forslag. Bootcamp? Ja! Med ham der Per fra spinning. Tja hvorfor ikke.
Så vi hoppede på. Og mere end en gang! For det er faktisk rigtig sjov og hyggeligt at træne sammen med andre. For der sker noget, når vi blander os med andre mennesker. Det bliver ligesom bare mere vedkommende og, for mig i hvert fald, forpligtende. Og ja, der opstår et kammeratskab, hvor man hjælper og støtter hinanden. Ligesom man selv trækker på det, når man selv får brug for hjælp og støtte.

Og ham Per fra spinning? Ja, han lærte mig en masse! Om alt muligt lige fra trænings-metoder og -vaner over udstyr til meningen med og forslag til en sundere kost.

Det er nu godt 18 kilo og en hel del centimeter siden, jeg startede hos Per sidste sommer. Så hvis du overvejer Bootcamp. Så har jeg kun et råd. Gør det!

Og ham i spejlet ude på badeværelset? Han er der endnu, men nu hilser vi på hinanden, med et smil og et lille blink i øjet.

Skriv et svar