En usædvanlig bog til unge​

En usædvanlig bog til unge​

Per Roager har skrevet en usædvanlig bog til unge. Usædvanlig, fordi han via fortællingen om sin egen ungdoms store udfordringer, er i stand til at videregive nogle af livets vigtigste principper for succes.

Dette gør han på en så levende, medrivende og inspirerende måde, at man har svært ved at lægge bogen fra sig. Med en blanding af levende fortællinger, brugbare begreber, og malende beskrivelser, formår han at give læseren en dyb forståelse for hvad der skal til for at lykkes i livet.

Det er en bog der giver håb, mod og styrke.

Med Per Roager som rollemodel, og eksempel på en der overvandt nogle af livets største udfordringer, bliver man langsomt men sikkert ledt ind i en tilstand af håb. Det håb der opstår når en anden går foran, og kommer i mål. Det håb der maner til handling og siger: ”Når Per kan, så kan jeg også!”