Tilbage i december 2018 befandt jeg mig i en situation, hvor jeg tidligere havde trænet og løbet en del, men på grund af jobskifte med længere transporttid var det sjældent, at jeg fik holdt mig selv op på det. Og når jeg gjorde, kunne jeg ikke se noget formål.
Jeg havde mistet min motivation til at træne og i det hele taget dyrke motion – helt mistet glæden ved det. Jeg var derfor nødt til at gøre noget! Med Titlen motivationsbootcamp – lød det til at være lige det, jeg havde brug for! So I did it!
Jeg har haft det fedeste forløb sammen med en hel masse mega seje, committede skønne og sjove bootcampere!! Jeg har glædet mig til hver eneste gang, når jeg skulle til træning! Til min egen store overraskelse, er jeg blevet helt hooked på bodybike. Samtidig har jeg fået lysten til at løbe tilbage!
Der er kommet fin struktur på min træning og jeg føler mig stærkere, sundere og har det bare så meget bedre fysisk såvel som mentalt! Som bonus har jeg omdannet 5 kg fedt til muskelmasse,mindsket cm både på lår, mave og hofte og fundet et helt unikt fællesskab blandt mine seje træningsbuddies!