I takt med at jeg læste afsnit for afsnit af Pers bog, voksede knuden i maven og klumpen i halsen. Da jeg nåede de sidste par sider i kapitlet om forældrenes tidlige død, trillede tårerne ned ad kinderne og satte mange tanker i gang om min egen barndom – og ikke mindst min egen forældrerolle.
Pers historie fik mig til at tænke over vigtigheden af forældres nærvær, tilstedeværelse, omsorg, kærlighed og opmærksomhed. Vigtigheden af at være gode rollemodeller. Og Per ”afslører”, hvad børn lægger mærke til. Vi forældre tror måske nogle gange, at vi kan skjule, at vi er kede af det eller har problemer med ægteskabet. Men – børn mærker alt – og præges af det.
Per formår at skrive på en hudløst ærlig måde, som gør, at man gribes af hans fortælling og man føler at man ”er der selv.”
Per tør sætte ord på svære og tabubelagte sider af tilværelsen – og jeg håber, at hans bog kan hjælpe andre i lignende situationer.”