”Tør du, vil du, kan du?” – er en bog i sin helt egen unikke kategori.
En ung mands bekendelser – skrevet af den voksne Per, der kigger tilbage på sin egen heftige og sårbare ungdom.
Hudløst ærligt og blottet for en hver ”looking good”, deler Per sit teenagelivs fiaskoer og succeser.
Han gør det tydeligt for både den unge læser (og for en gammel rotte som mig), at vi altid har et valg, når livets omstændigheder viser sine mange ansigter. Og at valget (og ikke omstændighederne) er afgørende for, hvordan vores liv former sig.
Jeg mindedes, mens jeg læste, med glæde og smerte min egen ”drenge”-ungdom – nogle sjove men også sindsygt hårde år med druk og fest, svært ved at nå pigerne og en evig kamp for at hører til, passe ind og være god nok.
Havde jeg haft Pers bog ved hånden dengang, havde jeg nok forstået, at jeg ikke var den eneste dreng i verden med stærke følelser. Og med den bevidsthed havde jeg helt givet fået modet til at træffe nogle andre beslutninger. I stedet har jeg måtte bruge et par dekader på personligudvikling for at nå tilbage til min indre kriger.
Per er i ”Tør du, vil du, kan du ?” en rollemodel for vores unge drenge, så de kan være stærke unge mænd med åbne blottede og modige hjerter.
I en verden hvor vi med den ene hånd forsøger at opdrage vores unge til at turde stå ved sig selv og med den anden hånd flasker dem op i en verden af selv-iscenesættelse, er ”Tør du, vil du, kan du?” en kærkommen gave.
Vores verden skriger på drenge og unge der tør. – Tak for dejlig læsning.